Billede beskrivelse

Vintermarked med strejf af jul

Lørdag inviteres til vintermarked i Overlade

08. november 2018 kl. 14.44

OVERLADE: Overskriften er ikke julemarked, men det kan nok alligevel ikke helt undgås, at der vil kunne spores et strejf af julestemning, når der lørdag inviteres til vintermarked hos Bruuns Keramik i Overlade.

Der vil være masser af julegave-ideer inden for keramik, Anni Gamborgs lokker med kort til juleposten og Hanne Skjold er repræsenteret med fine små blåtryk i asketræsrammer.

Desuden vil der være åbent i cafeen, hvor man bl. a. vil kunne købe kardemommeknuder, chokoladelagkage og en varm chai te.

Og udenfor lægger arrangørerne masser af lune tæpper frem og tænder op i bålfadet, så man også i fri luft kan sidde og nyde sin kaffe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste