Billede beskrivelse

Tvillinger giver koncert i Hobro

Eva og Maria Steinaa kan høres på søndag på Mariagerfjord Gymnasium

29. oktober 2018 kl. 05.00

HOBRO: - Klassisk musik danner øjeblikke, hvor alting står stille.

Sådan lyder det fra tvillingerne Eva og Maria Steinaa, som søndag 4. november giver koncert i Hobro Musikforening på Mariagerfjord Gymnasium.

Den 25-årige Eva Steinaa begyndte at spille obo som 9-årig og blev som 17-årig optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede i solistklassen i april 2017. Samme år vandt hun stillingen som 1. solo-oboist i DR Symfoniorkestret.

Maria Steinaa kastede sig som ni-årig over tværfløjten og blev ligeledes som 17-årig optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har som fløjtenist vundet flere priser og modtog i 2014 Léonie Sonnings Talentpris og det store Jakob Gade legat.

Ved koncerten i Hobro akkompagneres søstrene af Galya Kolarova på flygel i værker af Bach, Poulenc, Mendelsohn, Bartholdi, Schumann og Moscheles.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste