Billede beskrivelse

Tusindvis af gæster på vej til messecenter: Guf for både små og store legebørn

07. februar 2022 kl. 13.21

Op imod 4000 modelhobbyentusiaster ventes i weekenden at sætte kursen mod Aars, når Messercenter Vesthimmerland lægger haller til, hvad arrangørerne selv betegner som ”landets største og bredeste ModelHobbymesse”.

To store messehaller er til lejligheden fuldt booket med udstillere.

Mange er gamle kendinge.

- Men vi har også nye tiltag med, forsikrer medarrangør Sonny L. Nielsen.

- En af nyhederne i år er, at vi får besøg af Squar3D, der laver en flot udstilling, hvor de kombinerer Lego Duplo med en Brio Togbane.

- Det glæder vi os rigtig meget til at se, erklærer Sonny L. Nielsen, der i det daglige driver modelhobbyvirksomheden www.modeltraktor.dk

Igen i år vil der på messen i Aars desuden være en rigtig stor udstilling af RC trucks og gravemaskiner, der boltrer sig på et stort område i hal 2, som er bygget meget virkelighedsnært op i størrelsesforholdet 1:14.

Mange udenlandske udstillere og gæster har også meldt deres ankomst, efter at specielt grænserne til Norge og Sverige atter er lukket op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste