Billede beskrivelse

Tre udflugter i én: Rebild Turistforening tager dig med i Kildetårnet og viser af Rebildcentrets udstillinger

Først skal turdeltagerne besøge det nye tårn med udsigt over hele Gravlevdalen

19. oktober 2018 kl. 15.00

REBILD: Der er lagt op til en indholdsmættet aften, når Rebild Turistforenings onsdag 24. oktober besøger Rebildcentret.

Først skal turdeltagerne besøge Kildetårnet, hvorfra der - når tårnet står helt færdigt - bliver udsigt over hele Gravlevdalen og mindst otte markante kilder.

Næste emne er "Den kolde Krig", som Rebildcentret har lavet en udstilling om på førstesalen i Velkomstbygningen, og tredje og sidste emne er den aktuelle særudstilling med 43 malerier af Himmerlandsmaleren Mouritz Nørgaard.

Malerierne er til daglig alle i privat eje, men er indsamlet til lejligheden af Sven Erik Østergaard, som i samme forbindelse har udgivet en bog om Mouritz Nørgaard.

Sven Erik Østergaard kommer selv og fortæller om de udstillede malerier - og om sit arbejde med bogen.

Tilmelding til turistforeningsudflugten skal ske til RebildPorten senest tirsdag 23. oktober ved middagstid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste