En taxachauffør ville irettesætte et barn, der cyklede uden lys.
Det sker

Taxachauffør irettesatte barn - og glemte at trække håndbremsen

23. januar 2023 kl. 11:16

AARS: Man skal passe på med at komme ud af fatning, når man vil pege på andres fejl. Det må være læren af en episode på Mastrupvej ved Over Bækken i Støvring fredag morgen 20. januar klokken 8.10, hvor en taxachauffør ville irettesætte en skoleelev, som kørte uden lys på cyklen. 

Taxachaufføren holdt ind til siden af vejen og steg ud af bilen, og mens han stod og skældte ud på den mørke cyklist, som jo rigtig nok kan være et faremoment i trafikken, trillede chaufførens taxa med tre børn som passagerer ind i en varevogn, der stod foran. 

Chaufføren havde glemt at trække håndbremsen. Den skade, der måtte være opstået ved sammenstødet mellem bilerne, har parterne klaret indbyrdes, uden politiets indblanding, oplyser vagthavende ved politiet i Himmerland, politiassistent Hans Henrik Sørensen. 

Annonceret indhold

Nyeste