Det sker

Se billederne: Nu har lysthuset fået nyt hjem

Det gamle lysthus fra posthuset på plads i anlægget.

22. september 2022 kl. 08:32

Mange løgstørianere husker det flotte lysthus, som for mange år tilbage stod ved det gamle posthus i Jernbanegade i Løgstør. 

På et tidspunkt skiftede ejendommen ejer, og lysthuset blev flyttet og var ved at falde helt fra hinanden. Men nu får det gamle lysthus igen nyt liv. 

Efter en længere periodes ophold i trygge hænder hos HMC i Løgstør, har det gamle lysthus gennemgået en forvandling, så det igen kan komme til ære og værdighed. 

Tirsdag eftermiddag kom det på plads på en helt ny sokkel i anlægget mellem Plejecenter Bøgely og Løgstør Kirke. 

Med præcision kom det på plads, og snart går sidste fase af færdiggørelsen af lysthuset i gang. Der kommer nyt tegltag på, og maleren kommer forbi og sørger for det sidste finish. Her kommer noget af Løgstørs historie frem og pryder anlægget til glæde for både plejehjemsbeboere og borgere i byen.

Annonceret indhold

Nyeste