Det sker

Se billederne: Havnen var fuld af gamle træskibe

Antallet af træskibe i Løgstør blev amputeret.

13. september 2022 kl. 07:46

Godt tyve træskibe valgte at sejle videre til Thisted mandag, p.g.a. vejrmelding om blæst.

Maritim Festival har været i gang i Løgstør det meste af mandagen.

Mange træskibe er ankommet til byen i løbet af dagen, og 25 af disse har valgt at sejle videre til Thisted på grund af varsel om hård vind efter starten i morgen, hvor de mange både skal krydse Livø Bredning, som er kendt for at være barsk at besejle i hård vind.

Men resten ligge stadig ved kaj, og besætningerne er gået i land for at spise i det store telt på havnen, hvor der serveres skipperlapskovs med rugbrød og rødbeder. Efter maden er der musik og dans med "De galvaniserede leoparder", som underholdt. Regnen begyndte, og folk søgte ly i teltet.

De mage træskibe fordeler sig over hele havneanlægget i Løgstør, fra Frederik d. VII`s Kanal til den gamle erhvervskaj mod øst. Ved aftenstid kunne man se Limfjordsmuseets renoverede jagt Kirstine blive trukket af en hest i Frederk d. VII`s Kanal.

Der var også underholdning af Limfjordsmuseets Kor i Bådebyggeriet og Muleskinners. Vejret var fint det meste af dagen, men ved 19-tiden begyndte regnen.

Rigtigt mange mennesker tog på havnen for at se de flotte træskibe og veteranbiler og motorcykler, der traditionen kommer, når træskibene ligger til kaj. I morgen kl. 10 går starten fra lysbøjen mod Thisted, som er Limfjorden Rundts første etape.

Annonceret indhold

Nyeste