Det sker

Se billederne: 26 nysgerrige elever undersøgte fjordbunden

19. september 2022 kl. 15:55

26 elever fra l. klasse på Vilsted Friskole var fredag på besøg på Limfjordsmuseet i Løgstør. 

Her blev de modtaget af naturvejleder Tina Pedersen, som gav elever og lærere en kort introduktion omkring det, som man kan finde i vandet ud for Limfjordsmuseet. 

Herefter blev alle elever udstyret med vaders, vandkikkerter og fangstnet, og bagefter prøvede alle elever det udleverede udstyr af. 

På stranden havde Tine Pedersen sørget for gennemsigtige kar med vand til at sortere krabber, rejer og andre ting, man ellers kunne finde på fjordbunden. 

Det blev til et par lærerige timer i vandkanten, hvor snakken naturligvis også gik på forurening og plastik i vore farvande.

Annonceret indhold

Nyeste