Sangaften i Assens Kirke
Som noget nyt vil Menighedsrådet i Falslev-Vindblæs Sogn prøve at holde sangaften i kirken i stedet for i Sognehuset.
FALSLEV/VINDBLÆS: Som noget nyt vil Menighedsrådet i Falslev-Vindblæs Sogn prøve at holde sangaften i kirken i stedet for i Sognehuset.
Det foregår tirsdag 29. oktober klokken 19.
Organist Marina Dalgaard spiller, og Karna Frandsen synger.
- Temaet denne aften bliver ”høst og efterår”, hvor først Karna og Marina fremfører nogle sange fra den nye salmebog, der hedder ”100 salmer”, siger Ejgil Larsen fra Falslev-Vindblæs Menighedsråd.
Den salmebog samler de bedste nye salmer fra de sidste årtier.
Derefter serveres kaffe/the og boller i kirken.
Efter kaffen er der fællessang, og herefter foreslår menigheden, hvad der skal synges.