Joey Moe.
Det sker

Så er de sidste navne sat på plakaten til Løgstør Open Air

Så er det fulde på program på skinner

17. januar 2023 kl. 10:01

LØGSTØR: Så er de sidste navne på plads til årets udgave af Løgstør Open Air. Musikfestivalen fuldender programmet med Joey Moe og Ida Laurberg.

Ida Laurberg står foran sit helt store gennembrud i 2023. 

I uge et var hun med sin nye single "Terrier" i top 4 over mest spillede sange på de danske radiostationer. 

"Terrier" er bl.a. skrevet af Andreas Odbjerg og tidligere har hun været med på hittet "Stimulanser" med Tobias Rahim. Der er meget mere i vente, da hun kommer med flere spændende udgivelser i foråret 2023.

Joey Moe bliver også et spændende musikalsk bekendtskab. Han er dansk-hawaiiansk pop og R&B-sanger, sangskriver og producer. 

Joey Moe blev som 17-årig opdaget af produktionsselskabet Nexus Music og debuterede med albummet MoeTown i 2006.

De øvrige navne på plakaten i år er Malte Ebert, Queen Machine, Bellami feat Lune Carlsen.

Musikarrangementet i den fredede Christiansmindeskov i Løgstør er 3. juni

Annonceret indhold

Nyeste