Rasmus Lyberth kommer til Bælum
Kulturmøllen præsenterer Lyberth 22. marts
BÆLUM: Fredag den 22. marts kan KulturMøllen præsentere Rasmus Lyberth - også kendt som den store stemme fra Grønland - i den hyggelige Skovpavillon i Bælum Sønderskov. Han bliver akkompagneret af den erfarne Kristoffer Jul Reenberg på piano.
Rasmus Lyberth har to gange tidligere - i 2010 og 2014 - stået på scenen i Bælum. Her har publikum begge gange fået en stor koncertoplevelse.
Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og i de grønlandske menneskeskæbner. Med sin selvkomponerede musik og sin fængslende stemme synger Rasmus om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og går lige i hjertet hos publikum.
KulturMøllen tilbyder spisning inden koncerten, og billetsalget er allerede godt i gang. Billetter til spisning og koncert kan købes på: www.himmerlandsbilletten.dk.