Kampklædt politi har brug for at øve sig. Derfor vil man de kommende dage kunne høre skud med løs ammunition og se bevæbnet politi i gaderne. Arkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Politiet øver sig: Bevæbnet politi i gaderne

I denne uge øver og træner reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi

13. juni 2022 kl. 12:18

Bor du, eller færdes du i og omkring Aalborg og Støvring, så er der de kommende dage mulighed for at se bevæbnet politi på gaderne.

Årsagen er, at politiet har brug for øvelse. Derfor er der heller ingen grund til panik, hvis du møder bevæbnede betjente i gadebilledet.

Det fortæller lederen af reaktionspatruljen, politikommissær Lau Larsen i en pressemeddelelse.

Mens øvelsen foregår, vil man kunne se kampklædte betjente, der vil være udrykninger i området, og måske kan man høre skud. De bliver dog afgivet med løs ammunition.

- Vi håber på borgernes forståelse for de mindre gener, som øvelsen måtte give. Det er nemlig nødvendigt for os, at vi øver vores færdigheder og arbejdsmetoder i realistiske omgivelser. Det sikrer, at vi holder os skarpe, hvis det en dag skulle blive alvor, siger politikommissær Lau Larsen.

Øvelsen begynder mandag ved 14-tiden, og aktiviteterne kan godt fortsætte til et stykke ud på aftenen.

For at det hele skal være så realistisk som muligt for betjentene, vil Lau Larsen ikke fortælle nøjagtigt, hvor øvelserne foregår.

- Det er en del af øvelsen, at politifolkene ikke ved, hvor og hvornår de skal indsættes. Det bidrager til læringen, understreger Lau Larsen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu