Ny heltinde som Captain Marvel
Filmens vises fra skærtorsdag i Filmteatret Hobro
HOBRO: En ny helt får en flyvende start i Captain Marvel, som Filmteatret viser.
Med så mange tegneseriehistorier og magtfulde figurer at vælge imellem viser filmen, hvorfor netop Captain Marvel er så vigtig for Marvels film-univers.
Filmeventyret fører publikum tilbage til 1990’erne.
I denne hidtil uafdækkede periode i Marvel Cinematic Universe møder vi Carol Danvers - på vej til at blive en af universets største helte.
En kosmisk krig mellem to galaktiske racer har nået Jorden, hvor Danvers og en lille gruppe af forbundsfæller havner midt i den rasende malstrøm.
I de mange roller ses Brie Larson, Samuel L. Jackson, Ben Mendelsohn, Djimon Hounsou, Lee Pace, Lashana Lynch, Gemma Chan, Rune Temte, Algenis Perez Soto, Mckenna Grace, Annette Bening, Clark Gregg og Jude Law.
Den nye heltinde
I begyndelsen besidder Larsons unikke figur allerede utrolige kræfter og kæmper på vegne af Kree - i Kree-Skrull krigen.
- Men hun har ingen erindring om livet som menneske.
- Filmen beskriver, hvordan hun i løbet af dette eventyr ender tilbage på jorden.
Og opdager, at hun har den menneskelige oprindelse, der er forbundet med meget større aspekter i krigen.
- Så på mange måder er det en klassisk Marvel oprindelseshistorie, men fortalt fra slut til start, fortæller producer Jonathan Schwartz.
Til at introducere en ny superhelt i biografen skulle findes en ny skuespiller til at portrættere heltens utrolige kræfter og egenskaber.
Stor fan af tegneseriefiguren
Den Oscar-vindende skuespiller Brie Larson passede perfekt til rollen.
- Da vi fandt ud af, at Brie Larson var interesseret, fremlagde vi ideen for hende, husker Marvel Studios direktør Kevin Feige. “
- Hun har altid været en stor fan af tegneseriefiguren.
- Og et af højdepunkterne i min karriere hos Marvel var at introducere hende på Comic-Con, forsikrer Marvel Studios direktør Kevin Feige.