Billede beskrivelse

Norsk folkemusik i høj klasse

Onsdag 28. august er der koncert i Farsø på museet

25. august 2019 kl. 06.00

FARSØ: Rost norsk folkemusik kan onsdag den 28. august opleves på Johannes V. Jensen Museet i Farsø.

Det sker når duoen Frøholm/Tillung giver intimkoncert, og de har fået megen fin omtale i norske medier.

De to kvinder har begge musikalsk uddannelse i bagagen og har som duo udgivet plader og turneret med både traditionelle numre og deres egne kompositioner. Britt Pernille Frøholm trakterer hardangerfele og Irene Tillung mestrer harmonika.

Når koncerten hører hjemme på museet skyldes det blandt andet, at Johannes V. Jensen var meget begejstret for Norge. Han foretog flere rejser i landet, og hans indtryk bliver beskrevet i flere værker.

Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Johannes V. Jensen Museet og Vesthimmerlands Musikhus ALFA.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste