Billede beskrivelse

Mød Rasmussen og Gina

Rasmussen & Gina er denne gang gæst under Sejlet i Hadsund på fredag

06. august 2019 kl. 15.55

HADSUND: Hadsund Handel har atter Gang i Danmark på programmet, når Rasmussen og Gina triller ind på Torvet på fredag og sætter scenen fra klokken

Rasmussen var jo den rødskæggede og langhårede vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2018.

Og Gina Michaells blev pludselig også et kendt ansigt, da hun i sidste sæson af X-factor nåede rigtig langt, men måtte se sig slået i finalefeltet af de mange andre dygtige sangere.

Rasmussen tager selvsagt vindersangen Higher Ground med på scenen, og publikum får her chancen for at genopfriske den legendariske vikingetrampedans, samt høre hans nye rocksange.

Gina synger nogle af de sange hun har vundet dommernes gunst på i diverse tv-shows, samt nogle af sine egne sange. Rygtet siger, at de også sammen har en overraskelse i ærmet.

Som altid, når Gang i Danmark besøger Hadsund, serveres kaffe for publikum.

Hvis ellers vejret arter sig, er der ikke mindre end to udskænkningssteder på Torvet, hvor du kan købe et glas vin eller en fadøl, til at supplere stemningen.

Rasmussen og Gina underholder til klokken 15.45, hvor de og scenen kører videre til næste by.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste