Minder fra DDR i Rebildcenteret
I forbindelse med Finn Winums foredrag i Rebildcenteret 9. november vil der ekstraordinært være mulighed for at se centerets store udstilling om Den Kolde Krig.
GRAVLEV: Lørdag 9. november er det 30 år siden, at DDR-borgere i Østberlin fik lov at passere Berlinmuren og gå på visit i Vestberlin.
Det blev starten på den markante, historiske begivenhed, vi i dag kalder ”murens fald” – en begivenhed, som sammen med andre forhold i tiden resulterede i den kolde krigs afslutning.
En af de danskere, som oplevede ægte østtyske hjem under den kolde krig, er tidligere underviser Finn Winum fra Tønder.
Netop på 30 års-dagen, 9. november, deler han i Rebildcentret ud af sin viden om DDR i perioden før, under og efter Berlinmuren.
Finn Winums meget personlige foredrag har fået titlen ”Mine venskaber bag muren i DDR”.
Efterberetningen giver Rebildcentret en kop kaffe - og en guidet rundvisning i centerets store udstilling om Den Kolde Krig, som ekstraordinært er åben denne dag i anledning af mur-jubilæet.
Rebildcentret holder normalt vinterlukket fra 1. november og frem til påske, men vil henover vinteren lukke op før større grupper og ved særlige lejligheder som denne.