Mæglerkontor holdt åbningsfest i hovedgaden
EDC Mæglerne har valgt at komme tættere på kunderne og har nu åbnet nyt kontor i hovedgaden i Løgstør.
Åbningsdagen blev fejret på Black Friday, hvor det var muligt at se de flotte nye lokaler, som nu er taget i brug.
Der var opstillet fadølsanlæg i butikken, og udenfor havde Lars E. Bengtsson fået jobbet som grillmester, som havde travl med at følge med efterspørgslen på de lækre pølser.
Mange, som var i byen på Black Friday, kom for at hilse på og gratulere med den nye beliggenhed i byen.