Månelanding og maskenat

HOBRO: "Et lille skridt for et menneske, et kæmpe spring for menneskeheden".

Alle ved, hvem astronauten Neil Armstrong var.

Men næsten ingen ved, hvem mennesket Neil Armstrong var.

Det forsøger filmen First Man, som du kan se i Filmteatret, at råde bod på.

Neil Armstrong udgør blot en af ud en lille gruppe mænd, der først medvirker som testpiloter i udviklingen af en ny tids jetjagere og siden udviklingen af den bemandede rumfart.

Begge dele udføres med stor risiko for deres liv og helbred.

Gang på gang må de samles om at mindes kammerater, som ikke klarede den, men gav deres liv for fædrelandet.

Levende hjem eller ej

Neil Armstrong lever på den yderste knivsæg af den teknologiske forkant, hvor forskellen på liv eller død afgøres af marginaler.

Oplever fejl og katastrofer og personlige tab. Hver gang er han dog klar til at rejse sig igen og trodse faren.

Indtil den dag i 1969, hvor mennesket for første gang sætter foden på en fremmed klode.

Forsonende nok tweetede en vis Donald Trump arrigt over, at instruktøren i sin film undlod at vise det amerikanske flag på Månen.

Maskernes Nat

Sig nærmer halloween - allehelgensnat - hvor filmen af samme navn igen vil skabe rædsel på det hvide lærred.

Eller rettere: Maskernes Nat (Halloween) med den originale titel er opdateret og foregår 40 år senere.

Hver dag siden rædslernes nat dengang har Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) som eneste overlevende tjekket, om Michael Myers nu også stadig sidder indespærret på den lukkede afdeling.

Laurie, dengang teenager, har holdt parkeret uden for institutionen i dagevis i håbet om, at han brød ud. Med en skarpladt riffel ved sin side, vel at mærke.

Laurie lever som eneboer i en isoleret hytte, som hun nærmest har omdannet til et fort.

Området er kameraovervåget, alle døre har adskillige låse, der er en skydebane bag huset, hvor sønderskudte mannequiner vidner om Lauries træfsikkerhed.

Noget går galt

I deres søgen på en god historie til deres podcast kommer dokumentaristerne Aaron og Dana til det psykiatriske hospital med en aftale om at tale med Dr. Sartain om hans berygtede patient Michael Myers.

De håber selvfølgelig på at få et interview med "babysitter-morderen".

Netop på dagen for halloween afsluttes Dr. Sartain sin eksperimenterende behandling af Michael Myers, som nu skal overføres til en anden institution.

Her skal han forblive som uhelbredeligt syg og farlig for sine omgivelser.

Der er tremmer for vinduerne i den ombyggede bus. Fangerne er lænket. Vagterne bevæbnet.

Men på film hænder det jo gang på gang, at fangetransporter går i ged.