Koncert på søndag for 300 år gammel violin
Søndag 10. februar kan Vesthimmerlands Musikforening byde på en koncert med to dygtige musikere
VESTHIMMERLAND: Søndag 10. februar kan Vesthimmerlands Musikforening byde på en koncert med to dygtige musikere: Michala Høj (violin) og Vagn Sørensen (piano).
Michala Høj begyndte allerede som fire-årig at spille på violin og blev som 16-årig optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Som 20-årig blev hun optaget på Rytmisk Musikkonservatorium, hvorfra hun afsluttede sin bacheloruddannelse i 2015 med et 12-tal.
Hun spiller på en 300 år gammel violin og trods sine kun 26 år har hun allerede stor erfaring i at kommunikere med publikum gennem musikken.
Vagn Sørensen er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han tog diplomeksamen i 1984.
Senere studerede han videre i Rom og har gennem årene givet koncerter i mange europæiske lande.
Repertoiret for den fælles koncert i Vesthimmerlands Musikhus ALFA i Aars byder bl. a. på Ole Bulls ”Sæterjentens søndag”, Ständchen af Franz Scbert, Johannes Brahms Scherzo samt musik af bl. a. Debussy, Fauré, Händel og Sarasate.