Kom til nytårsretreat i Rold Skov: Marianne inviterer
Tiden omkring nytår er traditionelt en tid, hvor man kigger tilbage på året, der er gået og frem på det kommende år.
Overvejelserne går omkring arbejdet, familien og en selv - om karrieren, manglende overskud, relationer, oplevelser, glæde og meget mere.
- Det er vigtigt at stoppe op en gang imellem og sikre sig at kompasnålen peger i den rigtige retning, fortæller Marianne Køpke, der afholder nytårsretreat.
- Alle fortjener at leve det gode meningsfyldte liv, og stopper vi ikke op, opdager vi sjældent – eller noget sent, at vi skal have justeret retningen.
I januar holder hun derfor nytårsretreat i Rold Skov, hvor deltagerne vil arbejde med deres egne mål og visioner for det kommende år.
Nytårsretreatet sker gående i Rold Skov, hvor Marianne Køpke, som er arbejds-og livsmentor, vil facilitere samtaler og øvelser der kan inspirere deltagerne og bidrage til en øget indsigt i deres drømme for 2024 Deltagerne vil også få konkrete værktøjer til hvordan de kan opnå deres individuelle mål og de arbejder med deres første konkrete handlinger og eventuelle beslutninger.
Deltagerne skal selvfølgelig også forkæles undervejs, så der er lækker frokost, varm kaffe og sødt – og selvfølgelig champagne og kransekage, nu det er nytår. På retreatet vægtes højt at deltagerne har tid til at nyde naturen, tid til fordybelse i samtalerne og tid til bare at være.
Der afholdes nytårsretreat søndag den 7. januar kl. 10-15 og lørdag den 20. januar også kl. 10-15. Og man kan tilmelde sig på hendes hjemmeside.