Malte Ebert gæster Løgstør Open Air
Det sker

Kæmpe scoop: Malte Ebert spiller til lokal festival

30. november 2022 kl. 09:01

Gæsterne til Løgstør Open Air kan lørdag 3. juni 2023 glæde sig til at opleve Malte Ebert, når han gæster Christiansmindeskoven i Løgstør. Her vil han optræde med både musik i eget navn samt fra hans alterego ”Gulddreng”.

Malte Ebert slog igennem på den danske musikscene som Gulddreng tilbage i 2016. En længere række af Gulddrengs singler ramte førstepladserne på forskellige hitlister og hans plader har opnået platinstatus. Samlet set har Gulddrengs sange mere end 230 millioner streams.

Efter en længere pause blev Gulddreng genoplivet i sommeren 2021 med fodbold EM-hittet “Helt sikker”, der blev den mest lyttede fodboldsang i 2021. Sangen blev streamet 450.000 gange på tværs af platforme på en enkelt dag.

P.t. lægger han igen i toppen af hitlisten med det nyeste hit ”Den (U)officielle Vm-sang”, og for nyligt stjal Malte Ebert showet med en smuk optræden i anledningen af Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum, hvor han på formidabel vis fremførte sin sang ”Kalde Dem For Du”.

Løgstør Open Air har tidligere præsenteret Queen Machine som i mere end et årti og gennem mere end 600 koncerter har begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres formidable Queen-show med alle de store hits fra Queen som bl.a. tæller ”We Will Rock You", "Bohemian Rhapsody", "I Want To Break Free” og mange mange flere.

Endelig er BELLAMI med Lune Carlsen i spidsen klar til at give den gas med et show, som næppe kommer meget tættere på originalversionen af Danmarks måske populæreste artist nogensinde. Løgstør Open Air mangler endnu at præsentere to kunstnere hvorefter det samlede musikprogram vil være på plads.

Billetsalget er allerede i fuld gang og billetter kan købes via Løgstør Open Airs hjemmeside www.logstoropenair.dk

Annonceret indhold

Nyeste