Støvringkoret giver julekoncert på Støvring Gymnasium. Privatfoto
Det sker

Juletradition i Støvring vender tilbage

07. december 2021 kl. 06:00

Julen er fyldt med traditioner - og én af disse traditioner er Støvringkorets julekoncert, som i år finder sted torsdag 16. december.

- Vi er så glade for, at vi i år igen kan invitere til julekoncert. Sidste år blev den planlagte koncert jo aflyst pga Corona-restriktioner, men i år kan vi atter afholde koncerten, lyder det fra Anette Nørgaard, bestyrelsesmedlem i Støvringkoret.

Koncerten er dog i år flyttet til Støvring Gymnasium, hvor der er god plads.

Arrangørerne sørger dermed for at holde afstand, og ved indgangen vil man også sikre, at deltagerne har et gyldigt Coronapa.

Og i år er det koret alene, der står for underholdningen, forstået således, at der ikke er programsat fællessange - igen af sikkerhedsmæssige årsager.

Repertoiret består dels af spændende rytmiske arrangementer, som koret har arbejdet med i løbet af efteråret og dels af et særligt julerepertoire med både danske og engelske sange, kendte og knap så kendte.

Koret ledes som sædvanlig af Inge Brink Nielsen. Ved julekoncerten akkompagneres koret af Jens Mathiesen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu