Julebasar med friskt ungt pust
Biecentrets julebasar får besøg af 65 sangglade piger
HOBRO: Biecentrets traditionelle julebasar i Hobro får i år et nyt, ungdommeligt islæt.
De 65 sangglade piger i Mariagerfjord Spirekor kommer og synger under ledelse af korleder Maj-Lis Hoffer Henriksen, når julebasaren åbner lørdag 17. november.
Udbuddet i basaren vil i øvrigt også i år omfatte hjemmelavet julepynt, kranse, juledekorationer, gaveidéer og nisser i alle former, størrelser og farver.
Og så kommer det naturligvis heller ikke til at skorte på hygge, kaffe og lidt godt til ganen, betones dét.