Hils på gedekid og grise: Løvegården afholder grill-arrangement
Lørdag den 17. juni, afholder vi et grillarrangement på Løvegården. Vi er klar til at tage imod fra kl 11.30.
Fra kl 12.00 vil der serveres sommermad, bestående af grillede frankfurtere, kold kartoffelsalat og salatbar.
Der vil være mulighed for at købe øl, vin, sodavand, saftevand eller alkoholfri drikke i butikken.
Vi sørger for tørvejr - og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil der være et telt man kan sidde i.
Efter maden vil der være mulighed for at gå en tur ned forbi gederne og grisene, hvorefter der bliver serveret kaffe/te og kage.
Hvornår? Lørdag den 17. juni kl. 11:30
Hvor? Løvegården, Suldrup