Her er kæmpe bolig-område på vej
STØVRING: Landmand Anders Rye-Andersen har de seneste syv år løbende udstykket et boligområde på i alt 44 hektar syd for Støvring.
Området er navngivet Høje Støvring. Her er der opført cirka 200 boliger. De fleste grunde er udstykket via selskabet Bundgaardsminde ApS, som er ejet af Anders Rye-Andersen og hans familie.
Om et års tid kommer der yderligere udstykninger i samme område, denne gang øst for Høje Støvring. Det bliver også Anders Rye-Andersen, der står bag det.

Her skal der primært opføres boliger, men der kommer også institutioner. Dette område er på 26 hektar.
Der skal dog først udarbejdes lokalplan, før der kan bygges her. Det arbejde forventer Rebild Kommune at være færdig med i løbet af 2023.
Læs hvor mange penge, Anders Rye-Andersen har tjent på sine udstykninger på nordjyske.dk.