Hasseris Sigøjnerduo optræder i Asferg Kirke
Hasseris Sigøjnerduo optræder onsdag 5. december i Asferg Kirke.
ASFERG: Hvis du er på udkig efter en stemningsfuld julekoncert, så læg vejen forbi Asferg Kirke torsdag 5. december klokken 19.
Her har Asferg Meninghedsråd i samarbejde med Asferg Arrangementsforening hyret Hasseris Sigøjnerduo til endnu en gang at stå i spidsen for det musikalske.
Hasseris Sigøjnerduo har eksisteret i mere end 10 år og består af Cathrine Benedikt og Erik Christensen.
Cathrine Benedikt har været tilknyttet Hasseris Kirke i mere end 25 år og spiller i diverse orkestre.
Som solosanger optræder hun til alt fra bryllupper til firmafester.
Erik Christensen er musiklærer på Hasseris gymnasium og har spillet i orkestre siden teenagealderen.
Sidste år spillede duoen blandt andet 2. juledag i Thingbæk Kalkminer og til diverse loge-julearangementer og julefester.
I kufferten medbringer de smukke og flotte jule-, advents- og vintersange.
Sange, de sædvanligvis leverer med nærvær, opmærksomhed på konteksten og stemningen.
Arrangørerne serverer lidt forfriskende i pausen.
Da pladsen er begrænset, vil det være klogt at forudbestille billet på mobil 2399 0357.