Gåtur for et godt formål

Tirsdag 13. august bliver der igen mulighed for at kombinere en dejlig aftentur med en håndsrækning til Kræftens Bekæmpelse.

09. august 2019 kl. 12.27

LØGSTØR: Tirsdag 13. august bliver der igen mulighed for at kombinere en dejlig aftentur med en håndsrækning til Kræftens Bekæmpelse.

Det er den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse, der står bag arrangementet i samarbejde med Løgstør Vandreforening.

Turen udgår fra Kulturladen på havnen i Løgstør, og der er på forhånd lavet to ruter på hhv. ca. 3 og 6 km., så stort set alle kan være med,

Arrangementet er en årligt tilbagevendende begivenhed.

- Og vi glæder os til at møde mange deltagere. Tempoet sætter man jo selv, og under alle omstændigheder er der udsigt til en hyggelig aften med samvær og lidt motion, fremhæver Else Hedelund fra Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Løgstør og Omegn

Der er et lille startgebyr for deltagelsen, og der kan købes kaffe, the og kage efter gåturen.

Alle indtægter går ubeskåret til arbejdet i Kræftens Bekæmpelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste