Hadsund Skoleorkester.
Det sker

Fuld blæs på 90-års jubilæum – og du er inviteret med

28. oktober 2022 kl. 06:00

Hadsund Skoleorkester, HSO som de også kalder sig, kan fejre et meget fornemt 90-års jubilæum, som markeres lørdag den 5. november.

HSO startede som et rent drengeorkester, men rummer i dag begge køn – og orkesteret vil gerne dele deres jubilæumsdag med alle borgere i Hadsund og omegn.

Hadsund Skoleorkester - her sammen med Kimbrergarden fra Aars og Tordenskjold fra Frederikshavn - der også kommer til jubilæet.

Lørdag den 5. november har de derfor inviteret deres venskabsorkestre fra Aars, Frederikshavn og Svenljunga fra Sverige til byen. Sammen vil de lave en flot stjernemarch gennem Hadsunds gader. Der vil være flagallé og marchen vil slutte på torvet cirka kl. 10.15, hvorfra der gives en fælles koncert, og hvor tidligere orkestermedlemmer også vil deltage med at spille et par numre.

Hele skoleorkestret har et stort ønske om at byens borgere vil bakke op om dette tiltag ved at troppe op på gader og stræder og være med til at lave en god stemning. Om eftermiddagen er der planlagt en indendørs gratis koncert klokken 14.30 i Kulturcentret, hvor alle er velkomne.

Hadsund Skoleorkester startede som et drengeorkester, men rummer i dag begge køn.

Program for stjernemarchen:

De forskellige orkestre går afsted fra følgende steder og mødes til fælleskoncert på torvet:

Kl. 10.00 start fra Rema1000: Svenljunga fra Sverige.

Kl. 10.00 start fra Kulturcentret: Hadsund Skoleorkester.

Kl. 10.00 start fra Bernadotte Gården: Kimbrergarden fra Aars og Tordenskjold fra Frederikshavn.

Annonceret indhold

Nyeste