Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nyt spisested åbner på en af byens mest attraktive adresser

20. maj 2026 kl. 11.01

HOBRO: Siden slutningen af 2025 har lokalerne på Adelgade 25, der i mange år har huset Kaffebørsen, stået gabende tomme. Men nu kommer der igen snart liv i lokalerne, der må have en af Hobros bedste beliggenheder - lige ud til Store Torv.

Med forventet åbning omkring 1. juli slår Youxiang Zhu nemlig dørene op til Moka Sushi. Ejeren har i forvejen Dayu Sushi på havnen i Grenaa, og åbner dermed sin anden restaurant i hjertet af Hobro.

Billede beskrivelse

Moka Sushi i Hobro vil tilbyde sushi ad libitum og take-away. Åbningstiden vil blive fra klokken 11.30 til 21.30.

Sushi-tryllerierne i køkkenet vil blive styret af kok Jianming Chen, der i dag arbejder på Dayu Sushi i Grenaa, men som altså får ansvaret for restauranten i Hobro.

Vi følger naturligvis op på historien, når der begynder at ske ting og sager inde bag ruderne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste