800 cykelryttere stiller til start på søndag
HOBRO/GLENSTRUP: På søndag 24. maj afvikler Hobro Cykleklub sit traditionelle Hobroløb. Det sker på den sædvanlige rute rundt om Glenstrup Sø, med en sløjfe omkring Fjelsted og Svenstrup.
Ruten vil være ensrettet med løbsretningen, som løber nord om Glenstrup sø. Der vil være trafikregulering og omdirigering af færdsel på Randersvej fra Søbakkevej til Holmgaard.
Naboer til ruten er blevet informeret om løbet ved omdeling af informationsbrev. Løbet vil finde sted fra kl. 8.30 til cirka kl. 16.00.
Hobroløbet samler omkring 800 cykelryttere fra ind- og udland, og alle interesserede er velkomne til at komme ud og opleve cykelløbet og den gode stemning i målområdet på Randersvej.