Billede beskrivelse

Fransk organist spiller tysk

Emmanuel Hocde kan høres i Mariager Kirke

05. august 2018 kl. 07.00

MARIAGER: Man skulle måske umiddelbart tro, at en stor fransk orgelkanon fra orglernes mekka, Paris, ville diske op med et fransk program, når han tirsdag 7. august giver orgelkoncert i Mariager Kirke, men det gør han ikke - Emmanuel Hocde, der til daglig er organist ved Saint-Eloi-kirken i den franske hovedstad.

Derimod spiller han tre store præludier og fugaer af mesteren over dem alle - Johanne Sebastian Bach.

De store parisiske orgler er ikke specielt velegnet til denne type forfinet tysk barokmusik, men det er det franskbyggede orgel i Mariager til gengæld.

Foruden Bach spiller Emmanuel Hocde musik af Mendelssohn samt italiensk musik af Girolamo Frescobaldi.

Der tages en beskeden entre til koncerten, og bagefter serveres kan man skylle oplevelsen med et glas vin eller vand.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste