Fra fernisering til finissage
KUNSTETAGERNE: Efter aflyst fernisering - måske finale 29. maj
HOBRO: Selv om Kunstetagerne i sagens natur afblæste ferniseringen i lørdags af Hobro Kunstsamlings store udstilling, skal kunstinteresserede ikke opgive håbet om at se de mange fine værker, samlingen gennem årene har indkøbt.
I håbet om, at det lykkes os at få bugt med corona virus inden da, indbyder Kunstettagerne i stedet til en finale afsked.
Til en festlig finissage, som man bruger at sige i de cirkler.
Finissagen foregår fredag 29. maj 2020 klokken 19 på dagen, hvor udstillingen efterfølgende pilles ned.
Under forudsætning af, at bibliotekerne holder åbent, kan du se kunstudstillingen i Hobro Biblioteks åbningstid.