Fra acceptable gloser til fy-ord
Søren Hein Rasmussen - holder 10. december foredrag om sprogets udvikling på Aars Bibliotek
AARS: Hvad må man egentlig sige?
Ja, man må i hvert fald ikke sige ”neger”, som forfatter og ph.d. i historie, Søren Hein Rasmussen - lidt provokerende - gør dét i overskriften til sit foredrag på Aars Bibliotek tirsdag 10. december.
”Sig det med neger”, har Søren Hein Rasmussen valgt at kalde sit foredrag, der sætter spørgsmåltegn ved, hvorfor vi nu pludselig skal kritiseres for at bruge ord og vendinger, som ellers hidtil har været gode nok? Og som endda har været benyttet gennem generationer?
Med en kombination af ord og billeder tager Søren Hein Rasmussen publikum med på en generationsrejse og dykker ned i forskellige ords udvikling og betydning.
Gratis billetter til foredraget kan enten hentes på Vesthimmerlands Biblioteker eller via hjemmesiden vhbib.dk
Arrangementet indgår som en del af Folkeuniversitetets store, nationale forskerturné med temaet ”Generationer”.