Kostvejleder Margit Strauss Hansen fra Rebild Kommune Kirketerp vil fortælle om kost og motion med budskabet om ikke at være fanatisk, men tænke på hvor man kan justere lidt i hverdagen. Arkivfoto: Henrik Bo
Foredrag i Hjeds om sund levevis
Veggerby Seniorer er onsdag 28. november vært for et sundhedsmøde
HJEDS: Veggerby Seniorer er onsdag 28. november vært for et sundhedsmøde i Hjeds kultur- og Forsamlingshus klokken 19, der har fået titlen Sundt og godt for hele familien.
Det er kostvejleder Margit Strauss Hansen fra Rebild Kommune, som vil fortælle om kost og motion med budskabet om ikke at være fanatisk, men tænke på hvor man kan justere lidt i hverdagen.
Der vil i løbet af aftenen blive serveret forskellige frugt- og grøntsagssnacks samt grovboller og frugttærter, kaffe og æblejuice.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne, men arrangørerne vil gerne have tilmelding til et medlem af foreningen.