Billede beskrivelse

Folkemusik, fællessang og frodig natur: Nordic Folk Festival er tilbage

23. juni 2023 kl. 14.01

Nordic Folk Festival er en lille intim festival med plads til unge, børnefamilier og det modne publikum.

Musik - Mad - Natur - Fællesskab - Dans - Fællessang - Workshops - Masterclass. Det er alt sammen noget gæsterne kan opleve på Nordic Folk Festival, som afvikles for tredje år i træk den første weekend i juli 2023.

Festivalens ambition er at præsentere kunstnere og orkestre, der med afsæt i traditionen gør nordisk folkemusik nutidig, krydser grænsen til andre genrer og gør musikken levende for et nyt publikum.

Dertil ønsker vi med placeringen på Livø at skabe en festival omringet af natur og kultur fra alle sider.
Sejl med din båd til festivalen, stil autocamperen på fastlandet, slå jer ned med telt på cykelturen eller kør til Rønbjerg havn og træd over på øen med, hvad du kan bære i en rygsæk.

Hvornår? Fredag den 30. juni til søndag den 2. juli

Hvor? Livø Feriecenter, Ranum

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste