Billede beskrivelse

Fluebindere samles i Aalestrup

Fluebindere fra hele landet vil for 16. gang mødes til Aalestrup Open

07. marts 2019 kl. 05.30

AALESTRUP: Lørdag 9. marts går det igen løs i Aalestrup Lystfiskerforenings hyggelige lokaler, Aadiget 40 i Aalestrup.

Fluebindere fra hele landet vil for 16. gang mødes til Aalestrup Open for at konkurrere om de flotte præmier og æren til dem, der kan binde den flotteste flue i en af de otte klasser.

Bestyrelsen i Aalestrup har igen i år gjort et stort forarbejde og skaffet mange flotte sponsorpræmier, så der er virkelig noget at kæmpe om.

Foreningen håber på stor deltagelse og har til lejligheden indforskrevet de skrappe dommere: Jens Pilgaard, Michael Jensen og Orla Bertram-Nielsen.

Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse og herudover bliver der trukket lod om en uges ophold i en af foreningens hytter blandt de deltagende fluer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste