Billede beskrivelse

Finurlige fortællinger i Mariager

Mariagerfortællerne opfordrer børn og voksne til at møde op ved Løvehovedet i Østergade

18. august 2018 kl. 07.00

MARIAGER: Under temaet "Finurlige fortællinger" inviterer Mariagerfortællerne søndag 26. august alle interesserede børn og voksne til at høre finurlige, morsomme og børnevenlige fortællinger rundt omkring i Mariagers gamle bymidte.

Flere steder i Mariagers baggårde og haver kan man denne dag høre fortællinger.

Historierne har ikke nødvendigvis noget med Mariager at gøre, men Mariagerfortællerne garanterer, at tilhørerne her under alle omstændigheder får en god historie med sig hjem.

Alle mødes søndag eftermiddag på Torvet ved Løvehovedet i Østergade til den første fortælling. Herefter går alle i samlet trop videre til næste fortællested i bymidten, og efter den sidste fortælling sluttes der af med et lille traktement i Museumsgården.

Alle er velkomne til bare at møde op, men hvis man ønsker en klapstol at sidde på, må man meget gerne tilmelde sig på forhånd. Fortællearrangementet er gratis for børn, mens det koster 40 kroner for voksne - incl. traktement.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste