Billede beskrivelse

Find din indre Robin Hood frem: Kom og skyd med bue og pil

29. september 2022 kl. 15.00

Som noget nyt lancerer Løgstør Sportskytteklub nu bueskydning for voksne og børn fra 10 år. Klubbens baner stilles op i Lanternen hver tirsdag i tidsrummet 19.00 til 21.00, hvor der er træning. 

- Vi er helt nye i forhold til bueskydning, men føler os godt rustede til den grundlæggende træning, da vi både har erfarne trænere i skytteklubben og samtidig har investeret i en masse nyt grej, udtaler Tine Pedersen, som underviser i bueskydning. 

Billede beskrivelse

- Og vi er naturligvis også klar til Skydningens Dag lørdag d. 15. oktober og håber på at vække interessen for en sport, som sagtens kan involvere hele familien.

Da konceptet er nyt i foreningen, efterlyser man voksne, der har lyst til at være hjælpere - måske træner eller baneansvarlig. 

Billede beskrivelse

Her tilbyder skytteklubben et halvt års gratis medlemskab samt gratis deltagelse i bueskole fire fredage i oktober ved Thy Buelaug i Thisted. Her bliver man introduceret i opvarmning og sikkerhed og skal naturligvis også prøve at skyde. 

- Hvis du vil være med på holdet og dermed gøre bueskydning i Løgstør Sportsskytteklub til en tryg aktivitet for børn og voksne, kan du kontakte mig for flere informationer på tine@careteam.dk, siger Tine Pedersen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste