Det er ikke altid let at blive enige. Det var det heller ikke i 1800-tallet eller i middelalderen, viser stykket, her i skikkelse af Marianne Sloth og Elias Myhlendorph. Kulisser og plakat er som altid skabt af kunstneren Peer Poulsen. Privatfoto: Peer Poulsen
Det sker

Fejrer 150 år: Kærlig røverhistorie fundet i mosen

Stort jubilæum huskes med forsinkelse ved berømt findested

15. august 2022 kl. 13:33

AARS: Rævemosen ved Aars har budt på historier i tusinder af år. I disse dage får den en ny.

"Munken og bagerjomfruen", hedder det, og den historie rækker både tilbage til Vitskøl Kloster i Middelalderen og tiden omkring 1880, hvor Aars for alvor blev til.

Som traditionen efterhånden byder er forfatteren den næsten-lokale sognepræst Troels Laursen og instruktøren Martin Schwab. Og de to lover både kærlighed og røverhistorier som vigtige ingredienser i spillet.

Stykket er skrevet i anledning af byens 150 års jubilæum, men kunne ikke opføres på grund af corona-epidemien. Nu skulle det være, og det bliver det også fra lørdag den 13. august, hvor det store udstyrsstykke vises i Rævemosen, et stykke ude af Roldvej 20-25.

Stedet ligger lige der, hvor en tørvegraver for 131 år siden fundet det berømte Gundestrupkarret.

Premieren var lørdag aften. Holdet spiller hver aften til og med fredag den 19. august.

Gundestrupspillet har været opført hvert andet år siden 1994 med undtagelse af 2020.

Annonceret indhold

Nyeste