Tour del Elbil kommer til at finde sted syv steder i Rebild. Privatfoto
Det sker

Elbilsdage i Rebild Kommune: Se de syv steder, hvor Tour del Elbil gør stop

22. april 2022 kl. 11:08

Årets Klima Rebild byder på en nyskabelse. Hele syv gange kan man i år opleve større samlinger af elbiler rundt om i kommunen under Tour del Elbil.

Her kan man blive klogere på alt omkring elbiler, hvor man møder private elbilsejere, forhandlere af elbiler, lokale banker med fordelsagtige grønne billån samt forhandlere af ladeløsninger, så du man lade din elbil hjemme privat.

- Det har været vigtigt for os i år at komme helt ud til alle borgere i kommunen med dette tilbud. Vi har før haft Nordjyllands største elbilsdag i Støvring som del af Klima Rebild. Dette har vi også igen i år. Dertil kommer vi ud hele seks gange i de mindre lokalsamfund med flere elbiler, så man også her har mulighed for at blive klogere på, hvad en sådan elbil kan, siger den ene arrangør af Tour del Elbil, Søren Risborg.

- Det har også været vigtigt for os, at man i år kunne blive klogere på hele pakken – så at sige. Du møder private, der deler sine erfaringer på godt og ondt, du kan få et meget billigt grønt billån, lave en aftale omkring køb af en elbil med en forhandler som viser sine biler frem på dagen og du kan endeligt få lavet en aftale om opsætning af ladestation så du kan oplade din nye elbil derhjemme. Du behøver ikke at skulle omkring en masse forhandlere for at få alt dette på plads. Det kan du får ordnet på samme dag og sted på en gang, lyder det fra den anden arrangør af Tour del Elbil, Torsten Topbjerg.

Tour del Elbiler gæster hele syv steder under Klima Rebild.

25. april kl. 16:30-18:30: Bælum, p-pladsen ved Spar Købmanden.

28. april kl. 16:30-18:30: Terndrup, p-pladsen ved Torvet.

30. april kl. 10:00-15:00: Støvring Bytorv. Nordjyllands største elbilsdag.

2. maj kl. 16:30-18:30: Suldrup, p-pladsen ved skolen/hallen.

4. maj kl. 16:30-18:30: Nørager, p-pladsen ved administrationsbygningen i Jernbanegade.

9. maj kl. 16:30-18:30: Skørping, p-pladsen ved CarPeople.

12. maj kl. 16:30-18:30: Øster Hornum, p-pladsen ved hallen.

Den største af dagene er 30. april i Støvring. Her vil hele bytorvet plus dele af p-pladserne være fyldt af elbiler.

Der vil her være over 25 forskellige elbiler. De seks andre dage vil der være mellem tre og seks forskellige elbiler. Alle nogle som du kan få en prøvetur i hvis man vil.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu