Efterårsudstilling hos Galleri Bente fisker
Udstiller egne malerier
ØSTER HURUP: Også i år har Bente Fisker, Thaliavej 11 i Øster Hurup, arrangeret en efterårsudstilling, der holder åbent 20. og 21. Oktober.
Bente udstiller egne malerier, som udfolder sig gennem en naturalistisk og abstrakt kunststil, hvilket fusioneres i et moderne udtryk.
Værkerne udføres gennem en eksperimenterende tilgang, men med klar vision om motiv, komposition samt farvevalg. Malerierne er figurative og giver oplevelsen af indbyrdes farvesammensætninger.
Bente har denne gang en særudstilling, hvor malerierne er udført i en proces, som er påbegyndt med egen fotografering. De udvalgte fotos er redigeret via en app, som gengiver fotografiets komplementærfarver, som ligger overfor hinanden i farvecirklen. Malerierne er udført efter det reelle billede samt billedets komplementærfarver. Dette har samme effekt som et negativ.
Alle malerier har udgangspunkt i gode materialer, hvor Bente arbejder med skiftende teknikker. Værkerne udføres i olie og akryl.