Astralis har Aars som et af fire stop på deres første Danmarksturne. i midten Andreas Højsleth, der er kendt for at bevare overblikket under pres.
Det sker

E-stjerner: Astralis møder 700 himmerlandske fans

Verdens bedste til counterstrike besøger erhvervsskolerne i Aars. Mest for sjov

12. november 2022 kl. 06:37

AARS: Hvis digitale stjerner kan drysse, så ligger der er tykt lag stjernestøv over HEG erhvervsskolerne i Aars onsdag 23. november. 

Klokken 17 kommer Danmarks uden sammenligning mest succesfulde e-sport hold nemlig på besøg på sin første turné rundt i landet for at møde deres mange fans.  Og Aars bliver et af kun fire stop i Jylland og på Fyn.

Mest vindende

Ingen i verden har vundet så meget som Astralis i det populære spil Counter Strike (CS). Blandt andet har holdet vundet fire majors, hver svarende til et verdensmesterskab. 

I Counter Strike er man enten angribende terrorister eller forsvarende kommandosoldater, der kæmper om en bombe. For at vinde skal man være både hurtig på aftrækkeren og tænke taktisk. Og helst have en smule held.  

Andreas Højsleth har bestemt ikke glemt Himmerland, selv om de sidste seks år i høj grad har handlet om at spille Counter Strike rundt om i verden.

At det lige blev Aars frem for Aalborg eller Aarhus i det nordlige Jylland, er der en særlig grund til:

- Vi har jo et medlem, der kommer fra Aars, og som altid taler højt om byen, når muligheden er der. Så nu bliver det der, fortæller kommunikationschef hos Astralis, Steen Laursen.

XYP9X er fra Aars

- Medlemmet er Andreas Højsleth, som i Astralis lyder navnet XYP9X. Selv om han er blevet topspiller og tjener rigtigt mange penge, har han flere gange været i hjembyen. Blandt andet på computer-partyet TPNG. 

Holdet, der er det mest vindende CS-hold i historien, har sikret sig at der er plads til at møde op mod 700 mennesker alle de steder, de stiller computerne op, og der bliver gratis adgang.

- Vi gør det kun for at møde vores fans. Det er ikke for at tjene penge, forklarer Steen Laursen.

Masser af fans

Man skal ikke regne med, at man får sig et helt game med de fem CS-eksperter. Men der skal nok komme noget spændende at se på skærmene, lover Steen Laursen.

En kort snak, en selfie og en autograf er nok hvad man tør håbe på - ud over at høre medlemmerne fortælle om spillet og deres liv i erhvervsskolernes store mødested, Oasen.

Astralis har millioner af fans i gamernes generationer. På Facebook er det 200.000 fans.

Annonceret indhold

Nyeste