Ungdomsuddannelserne i Hobro slår dørene op til uddannelsesaftner i denne uge. 
Det sker

De venter over 1000 besøgende på skoler i Hobro

07. november 2022 kl. 15:03

HOBRO: 1000 elever fra 8., 9. og 10. klassetrin i Mariagerfjord Kommune og deres forældre forventes at besøge uddannelsesaftenerne i denne uge. 

Uddannelsesaftenener finder sted: Mandag 7. og onsdag 9. november på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro og tirsdag 8. november på HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.

Eleverne vælger tre forskellige uddannelsesretninger, som de ønsker at få mere viden om. De enkelte studieretninger har hver især skræddersyet et oplæg om netop deres uddannelse, som elever og forældre kan tjekke ind til.

Derudover deltager eleverne også i en jobmesse, hvor de og deres forældre kan besøge forskellige virksomheder og høre mere om karrieremuligheder samt mulighederne for fritidsjob. 

I alt står 16 virksomheder klar til at tale karrieremuligheder med de unge.

Arrangør af uddannelsesaftnerne er Center for Unge, Job og Udvikling i Mariagerfjord Kommune i samarbejde med kommunens erhvervsplaymaker.

Det sker som et led i indsatsen for at styrke Hobro som attraktiv uddannelsesby.

Annonceret indhold

Nyeste