Dahl og Jasmin besøger Hobro
Der bliver godt gang i den i Hobros midtby lørdag 31. august
HOBRO: Der bliver godt gang i den i Hobros midtby lørdag 31. august, hvor der også er Ambufesten.
Globals Goals Tur - Danmark for Målene med temaet ”Energi i By og Bolig” vil være til stede fra klokken 10-14, hvor Søren Dahl fra scenen vil lave en Cafe Hack-session i Hobro med en af byens egne relevante politikere/beslutningstagere.
Søren Dahl er en legendarisk radiovært, der i 16 år har været i æteren hver uge med radio-talkshowet; Cafe Hack/Dahl på Hack, som i øjeblikket kan høres på Radio Nordjyske.
Samme dag, som Søren Dahl kommer forbi, har Hobro Handel desuden koncert med Jasmin Gabay fra klokken 10-10.45 på Store Torv.
Jasmin er klar til at møde sine fans, når hun besøger Hobro på turneen ”Gang i Danmark”. På turneen har hun sin guitarist med og vil spille en god blanding af egne sange, som snart bliver udgivet, krydret med nogle genkendelige covers, som betyder noget specielt for hende.