By & Land viser film om Gl. Viffertsholm
En film om tre østhimmerlandske herregårde - her Gl. Viffertsholm - vises op til generalforsamlingen hos By & Land Mariagerfjord tirsdag
HOBRO: Når Land & By Mariagerfjord tirsdag 19. marts klokken 19 mødes til generalforsamling på Hobro Bibliotek, kommer herregårde i Østhimmerland i centrum.
Hans Flou viser første del af filmen Slotte og Herregårde i Østhimmerland - Natur og Kultur. Inden da fortæller han om de tre tre herregårde - Lindenborg, Gl. Viffertsholm og Kongstedlund - hvorom filmen handler.
Godsbesøg
Netop et besøg på Wiffertsholm Gods 20. maj indgår i de kommende udflugtsplaner hos Land & By Mariagerfjord.
Under generalforsamlingen vil man uddybe nogle af de kommentarer, som er givet til aktuelle lokalplaner i kommunen.
Alle har mulighed for at se filmen, der varer 35 minutter, mens generalforsamlingen i sagens natur er forbeholdt medlemmer.
Det kan du i øvrigt nå at blive, hvis du møder op.