Mange af Hobros butikker deltager i Støt Brysterne-kampagnen. Arkivfoto: Bo Lehm
Det sker

Butikker i Hobro er blevet lyserøde

Lyserød Lørdag med deltagelse af mange af byens butikker

04. oktober 2018 kl. 07:55

HOBRO: De handlende i Hobro og bakker op om det landsdækkende event Lyserød Lørdag, hvor der samles ind til fordel for Støt Brysterne-kampagnen.

Mellem 50 og 60 butikker i gågaden og sydbyen i Hobro har i denne uge pyntet deres butikker op med lyserøde bannere og iført sig lyserøde t-shirts, oplyser guldsmed Peter Møller, medlem af bestyrelsen for Hobro Handel og tovholder for projektet.

- Vi synes det er et fremragende projekt at støtte Kræftens Bekæmpelse, og en god opgave for Hobros butikker at stå sammen om, siger han.

Butikkerne sælger sponsorerede lyserøde kager, og overskuddet går til Støt Brysterne-kampagnen. I butikkerne er der sat indsamlingsbøsser op, så kunderne kan give en skærv.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu