Brug juledagene til en tur i biografen

Tre film kan man nyde i Løgstør, hvor man lige vil have en pause for juleræset

25. december 2019 kl. 06.00

LØGSTØR: Dagene mellem jul og nytår kan blandt andet bruges på at gå en tur i Løgstør Bio, hvor der er mulighed for at se disse tre følgende film.

Den første er Star Wars: The rise of Skywalker.

Lucasfilm og instruktør J.J. Abrams går atter sammen om at føre publikum ud på en episk rejse til en fjern, fjern galakse med Star Wars: The Rise of Skywalker, den storslåede afslutning på den skelsættende Skywalker-saga, hvor nye legender vil blive født, og frihedskampens endelig slag står for døren.

I filmens bærende roller ses Carrie Fisher, Mark Hamill, Adam Driver, Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Anthony Daniels, Naomi Ackie, Domhnall Gleeson, Richard E. Grant, Lupita Nyong’o, Keri Russell, Joonas Suotamo, Kelly Marie Tran og Billy Dee Williams.

Man skal være opmærksom på, at filmen indeholder flere sekvenser med blinkende lys, som KAN påvirke personer der leder af fotosensitiv epilepsi eller andre beslægtede lidelser.”

I den anden film, Frost 2, går vi ned til et noget roligere tempo.

Hvorfor blev Elsa født med magiske kræfter? Svaret drager hende og truer hendes kongerige. Sammen med Anna, Kristoffer, Olaf og Sven tager hun ud på en farlig, men bemærkelsesværdig rejse.

I Frost frygtede Elsa, at hendes kræfter var for farlige for verden. I Frost 2 må hun håbe, at de kan redde den.

Det Oscarvindende team – instruktørerne Jennifer Lee og Chris Buck, produceren Peter Del Vecho og sangskriverne Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez – og med stemmeskuespillerne Idina Menzel, Kristen Bell, Jonathan Groff og Josh Gad står bag Frost 2.

Den sidste film er Cats.

Hvert år beslutter Jellicles-kattene sig for, hvem fra flokken, der skal gives muligheden for at stige op til Heaviside Layer - en slags kattehimmel - for siden at blive genfødt i en ny skikkelse.

Cats er instrueret af Tom Hooper (Den danske pige), og bl.a.medvirker Rebel Wilson, James Corden, Taylor Swift, Idris Elba, Judi Dench og Jennifer Hudson.

Biografversionen af Cats baserer sig på en af Andrew Lloyd Webbers mest populære musicals.

Musicalen er opført på mere end 20 sprog - første gang i New London Theatre i 1981, og i Danmark i 2002 på Det Ny Teater i København.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste