Borgermøde om nyt højhus i Hobro blev tilløbsstykke
HOBRO: Erhvervsmand Bent Dahl var skydeskive for kritik og beskyldninger om dobbeltmoral, da hans spektakulære projekt for et højhus i 15 etager torsdag aften blev præsenteret på et velbesøgt borgermøde i loungen på DS Arena i Hobro.
Kritikere var forargede over, at Bent Dahl for tre år siden satte sig i spidsen for en protest mod murermester Josva Floors boligkompleks i fire etager, Jernbanegade 12, som Bent Dahl dengang kaldte "alt for dominerende".
Nu vil Bent Dahl så bygge mere end tre gange så højt, 15 etager, lige over for.
Selv lagde Bent Dahl sig på borgermødet fladt ned (i overført betydning). Han sagde, at "man har et standpunkt, til man tager et nyt".
- Det er korrekt, at jeg var ærkemodstander (af Josva Floors byggeri). Både fordi det ville ligge meget tæt på Jernbanegade og af frygt for, at det ville genere med indblik. Men det er blevet superflot. Jeg kan kun trække mine ord tilbage, sagde Bent Dahl.
Læs mere om borgermødet på Nordjyske.dk: