Arnold er tilbage
Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton er tilbage i deres ikoniske roller i Terminator-universet
LØGSTØR: Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton er tilbage i deres ikoniske roller i den nye Terminator: Dark Fate.
Filmen er instrueret af Tim Miller (Deadpool) og er produceret af James Cameron og David Ellison.
Som efterfølgeren til Terminator 2: Judgment Day, er Terminator: Dark Fate et stjernespækket actionbrag med skuespillere som Mackenzie Davis, Natalia Reyes, Gabriel Luna and Diego Boneta.
Den anden nye film i Løgstør Bio er Kollision.
Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller i filmen hovedrollerne, Leo og Olivia, der pludseligt slynges ud i en krise.
Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv kastebold mellem sin mor og far.
Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb, når alt ramler. Filmen er inspireret af virkelige hændelser.