Billede beskrivelse

Arkiv og Thit-venner i samarbejde

Gamle Farsø-billeder som dette vil 5. marts indgå i arrangementet på Torvet 1 i Farsø.

03. marts 2019 kl. 06.00

FARSØ: ”Farsø, Thit & toget..”

Under denne overskrift gemmer der sig både lokalhistorie og kulturhistorier. Historier, som der 5. marts vil være mulighed for at høre på Torvet 1 i Farsø.

Her bor Lokalhistorisk Arkiv og Thits Venner side om side, og i anledning af kulturugen AHA har de to parter for første gang fundet sammen om at give gæsterne en fælles oplevelse.

Gæsterne får i forbindelse med arrangementet mulighed for at lade sig føre tilbage til Farsø anno 1880, når Lokalhistorisk Arkiv og Thits Venner sammen viser billeder og fortæller om det Farsø, som var ”barndommens gader” for Thit Jensen og hendes søskende.

I forbindelse med arrangementet kan man bl. a. se billeder af Farsøs meget smukke stationsbygning fra 1910 og høre om Thits togrejser på 3. klasse - i en tid, da togvognene var iskolde om vinteren, sæderne var hårde træbænke, og transport - og ventetiderne var lange.

Thit fordrev bl. a. tiden i toget med forberedelse til næste foredrag eller hun broderede små fine broderier – som dem der hænger på væggen i mindestuen.

Undervejs på ”togturen” i Farsø 5. marts serveres kaffe og småkager, og der er gratis adgang til både Mindestue og Lokalhistorisk Arkiv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste